Fællesskab og friluftsliv
Store og små. Unge og gamle. Og alt der imellem.
Der er et mylder af aktivitete på spejdergården Poulholm, når der mindst tre gange om året blæses til fællesmøde for alle - uanset alder.
Vi vil gerne skabe sammenhæng mellem vores forskellige grene (aldersklasser). På den måde kan de mindste kan se, hvad de selv bliver en gang. Og de ældste kan vise dem, hvordan man bliver det.
Aktiviteterne er lavet så alle kan være med og bidrage med det, de nu en gang kan. Den vigtige pointe er, at det sker i patruljer med spejdere i alle aldre - og det er de ældste, der leder og har ansvaret for de yngste. Børn leder børn. Unge leder unge. Det er en central ting i hele spejderideen.
I den kommende uge er der efterårsferie og spejderfri i alle grene - men ugen efter starter vi igen.
Der er plads til nye spejdere i alle grene - tjek her, hvordan man kommer i gang med spejderlivet i Waingung-Stammen. https://www.waingunga-stammen.dk/bliv-spejder-i-waingunga-stammen
Hvis du vil se flere billeder fra vores fællesmøde kan de ses på vores Facebook-side, som du også gerne må følge :-) https://www.facebook.com/WaingungaStammen