Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Log ind
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Afdelinger
    • Familiespejd i Waingunga-Stammen (3-5 år)
    • Mikroer i Waingunga-Stammen (6-7 år)
    • Minier i Waingunga-Stammen (8-9 år)
    • Juniorer i Waingunga-Stammen (10-12 år)
    • Trop i Waingunga-Stammen (12-17 år)
    • Klan i Waingunga-Stammen (17-23 år)
    • Rover i Waingunga-Stammen (23-99 år)
  • Kalender
  • Gruppen
    • Om gruppen
    • Galleri
    • Hvem er vi?
    • Spildopmager
  • Internt
    • Bestyrelsesmøder
  • Log ind
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
Familespejdere med forældre
Familiespejder er kommet for et blive . den sidste søndag i hver måned.
Fotograf
Bodil Fusager
Waingunga-Stammen - Viborg

Waingunga-stammen satser på familiespejder

Efter en opstartsperiode er det nu et fast tilbud til børnehavebørn, at de kan gå til spejder i Waingunga-Stammen. Det sker den sidste søndag i hver måned sammen med mor eller far. Dermed sidestilles Familiespejder med tilbuddene til de ældre årgange.

Spejderbevægelsen har fygende medvind i øjeblikket – ikke kun i Viborg, men i hele Danmark. På landsplan har Det Danske Spejderkorps for første gang i lang tid passeret 70.000 medlemmer.

Waingunga-Stammen i Viborg har oplevet samme store søgning og har i dag 225 medlemmer, hvilket gør den til landets 7. største spejdergruppe.

Der er et begrundet håb om, at medlemstallet vokser yderligere med en satsning på familiespejder for de alleryngste – dem, der ikke er gamle nok til at blive mikrospejder som seksårig.

- Det er et tilbud til børnehavebørn og deres forældre. En mulighed for at børn og voksne får fælles oplevelser med friluftsliv og spejderliv, siger grenleder Line Møhl Futtrup.

Der bliver selvfølgelig lavet mad over bål, men Familiespejderne prøver også at håndtere en kniv og at færdes ved et bål. De stifter også bekendtskab med nogle af de mest kendte knob.

Med andre ord helt basale spejder-ting, men færdigheder er ikke det vigtigste:

- Det vigtigste er, at børnene oplever at være en del af et fællesskab. Et fællesskab, hvor vi gør tingene sammen, hjælper hinanden, passer på hinanden, respekterer hinanden og rummer hinanden og vores forskelligheder, fortæller Line Møhl Futtrup.

Aktiviteterne er målrettet aldersgruppen og foregår oftest på Spejdergården Poulholm i udkanten af Viborg. En ting er dog sikkert: Helt i spejderlivets ånd foregår møderne udendørs uanset årstiden.

- Det er desværre sjældent, at vi tager os tid til at lave ting sammen med vores børn. Altså ikke tage i legeland eller gå i biografen, men at skabe og opleve noget sammen med dem. Sætte os sammen ved et bål eller på en bænk, give dem 100% nærvær og lave noget sammen. Det kan man gøre til familiespejder, hvor man samtidig møder jævnaldrende børn og andre forældre. siger Line Møhl Futtrup.

Ud over de månedlige møder er der aktiviteter med overnatning – sammen med forældrene - i telte på det grønne areal ved Spejdergården.

Familiespejd er det første møde med spejderlivet. Det giver også en forsmag på en af spejderbevægelsens grundideer: Børn leder børn. Unge leder unge.
 
Nogle af aktiviteterne foregår nemlig sammen med de ældre spejdere, og her kommer spejderbevægelsens grundtanke for alvor til udtryk:

- Børn kan mere end de selv tror, og meget mere end deres forældre tror. Når helt unge familie- og mikro-spejdere kommer i patrulje med 10 år ældre trop-spejdere, rammer vi det helt rigtige. De ældre spejdere får og tager ansvar for andre, og de helt unge spejdere får rollemodeller at følge, siger gruppeleder Bodil Fusager.

Waingunga-stammens næste familiespejdermøde forgår på søndag d. 25.november. Bålet er tændt klokken 10.00 og slukkes igen klokken 13.00 på Spejdergården Poulholm, Gl. Skivevej 99 i udkanten af Viborg.

I december er der juleferie, men i 2019 er der igen familiespejdermøder den sidste søndag i hver måned.

Se mere på www.waingunga-stammen.dk eller Facebookgruppen Familiespejder i Viborg, Waingunga-stammen.

 

For yderligere oplysninger kontakt:
Leder for familiespejderne: Line Møhl Futtrup (22672629)                                                               Gruppeleder Bodil Fusager (20350829)   

Kontakt

Waingunga-Stammen - Viborg
Gl. Skivevej 99
8800 Viborg
Danmark

gruppeleder.waingunga@gmail.com

Følg os på

En del af

Det Danske Spejderkorps logo